Luft-Vand Varmepumper

Luft til vand varmepumpe

Luft til vand varmepumpen udnytter på samme måde som luft til luft varmepumpen energien i luften udenfor. Til forskel fra denne er luft til vand varmepumpen koblet til boligens gulvvarme, radiator- og varmtvandssystem. Selv ved temperaturer udenfor på ned til minus 20º C kan varmepumpen udvinde varme fra luften. Med en luft til vand varmepumpe er det muligt at opnå en besparelse på varmeregningen på op til 50%. Det er samtidig en næsten vedligeholdesfri og miljøvenlig opvarmningsform. Du kan opnå de store fordele ved denne type varmepumpe, hvis din bolig i dag er opvarmet med olie, gas, træpillefyr eller el.

Hvordan virker den?

Systemet fungerer ved at en udedel, som oftest står placeret uden for huset, trækker luften indenfor til varmepumpen. Den kan fx være placeret i et teknikskab, hvor den omdanner energien i luften til varme, som sendes rundt i boligens varmesystem og til brugsvandet i hanerne. En forudsætning for at få denne type varmepumpe er derfor, at der er vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme i boligen.

Fordele:

-    Opvarmer både bolig og brugsvand
-    Billigere at installere end et jordvarmeanlæg

Ulemper:

-    Er ikke helt så effektivt som et jordvarmeanlæg